Radiodoktoren

af Radiodoktor Carsten Vagn-Hansen

Opdateret d. 30-09-2004

Narkolepsi
og katapleksi

Ved narkolepsi
er der tale om en pludselig, uimodståelig søvntrang med normalt præget, kortvarig søvn flere gange om dagen. Der er også en forstyrrelse af REM-søvnstadiet.

Det kan være et symptom ved en hjernebetændelse eller en selvstændig, eventuelt arveligt betinget, sygdom. Sygdommen er typisk ledsaget af kataplexi, hvor der komme anfald, hvor man pludselig mister den normale spændingstilstand i alle musklerne og falder, men uden at tabe bevidstheden. Det kan typisk optræde ved forskrækkelse, voldsom latter eller pludselig følelsesmæssig belastning. De to tilstande er dermed beslægtede.

Ved den klassiske narkolepsi
er der foruden søvnanfaldene om dagen også tre symptomer, der er karakteristiske for REM-søvnstadiet, der også kaldes drømmesøvn-stadiet:

1. Katapleksi.
2. Hallucinationer ved overgangen mellem vågenhed og søvnens begyndelse eller ved opvågningen.
3. Muskellammelse ved opvågning.

Sværhedsgraden varierer, lige fra at kæben hænger i få sekunder til total lammelse af musklerne i 20-30 minutter.

Symptomerne begynder typisk i teenagealderen, og er der kommet, bliver den ved. For at stille diagnosen kræves der, at den gennemsnitlige indsovningstid er under 8 minutter, og at der forekommer REM-drømmesøvn i mindst to overfladiske indsovninger i denne periode. Det er også typisk, at der er REM-søvn øjeblikkeligt eller inden for de første minutter efter, at den egentlige søvn er indtrådt.

Desuden er der de nævnte tre karakteristiske symptomer. Et søvnlaboratorium kan påvise de nævnte ændringer i drømmesøvnen, der hos normale først optræder efter en periode med dyb søvn, typisk halvanden time efter indsovningen.

Behandlingen af narkolepsi
er symptomatisk. Man bruger mod søvnigheden typisk stoffet methylphenidat, Ritalin R, eller amfetamin. Eller stoffet modafinil (Modiodal R), der har en længere virkningstid og måske færre bivirkninger.

Behandling af katapleksi, hallucinationer og søvnlammelser kan give med antidepressive midler, der undertrykker REM-søvnen. Her skal man være opmærksom på bivirkningerne. Det er også vigtigt med tilstrækkelig søvn og et par middagslure om dagen.

Se også: http://www.narkolepsi.dk


Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside


DISCLAIMER!
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder. Carsten Vagn-Hansen

Skriv venligst i min Gæstebog så jeg kan se, at du har været her ;)

Retur til Artikeloversigt:click (2221 bytes)

Støt vore sponsorer som muliggør dette websted

Copyright @ Narkolepsi.dk 1998 - 2009
Home
Artikler
Leve med Narkolepsi
Faldt i søvn bag rattet
Medicin
Årsagen fundet
Diabetes
Film om Narkolepsi
Interveiws
Gæstebog
DebatForum
Internet Links
Andre  links
E-Mail

Indtast din e-mail
og modtag besked når
siderne opdateres


gør www.narkolepsi.dk
til din startside